Flow - at tage opkaldet fra sin indre stemme og følge det



08.09.2020



Her kommer opfølgningen på mine 2 tidligere opslag om 'Den, der ikke ringer'. Hvor de handlede om at reflektere over ydre begivenheder og indse at jeg ikke altid handler på det min sjæl og mit hjerte fortæller mig er rigtigt - så er dette historien om rent faktisk at følge inspirationen og intuitionen - uanset hvor ulogisk og skørt det end måtte virke.


Tilbage i starten af august fik jeg tilsendt et jobopslag om som en del af et køkkenhold at lave vegansk mad til deltagere på et retreat/kursus. Jeg sendte hurtigt besked via Facebook om at jeg var interesseret og glemte alt om det. En uges tid senere faldt jeg over en bog, der vakte genklang i mig mht. mine ønsker omkring spiritualitet, relationer og samvær. Dog skød jeg det hele noget fra mig igen, fordi jeg ikke helt kunne se hvordan det passede ind i min aktuelle hverdag. Derudover havde jeg en stor opgave med at lave en præsentation, der tog størstedelen af mit fokus og min tid.





For ca. 14 dage siden, var præsentationen veloverstået og jeg havde tidligere på morgenen postet 'Den, der ikke ringer version 1.1' som følge af at have overhørt min intuitions stemme, og pludselig er der svar på min besked: 'Er du stadig interesseret?' 'Ja', så jeg forundret mig selv svare, 'hvis jeg kan starte fredag efter arbejde'.


Det gav ikke rigtig mening for jeg følte mig træt og havde ingen anelse om hvorvidt det var praktisk muligt - men det føltes rigtigt og alting faldt på plads: Telt, underlag, sovepose, pasning af min kat Happi, afhentning på stationen 🎲


Lige fra første kontakt til ankomsten på en station fyldt med begejstrede mennesker med flag, der råbte 'Velkommen (hjem)' (det var vist forældre til unge, der havde været ude og rejse - alligevel føltes det godt med sådan en velkomstkomite 😄) og mødet med resten af køkkenholdet, arrangørerne og kursisterne, som også bød mig velkommen, føltes det hele meget rigtigt og naturligt 🙏


Hver morgen stod jeg op og nød solopgangen, efterfulgt af reflektioner over gårsdagens begivenheder inden jeg sluttede mig til de andre mht. yoga, dans, morgenbadning og/eller forberedelser til morgenmaden. Dagene gik med madlavning, planlægning og oprydning sammen med de skønne kolleger på køkkenholdet, suppleret med musik, sang og dans, badeture, samtaler og hygge i spaen - vi var en værdsat del af det hele - ikke bare samvær og aktiviteter - også som prøvekaniner på de terapeutiske værktøjer, som kursisterne lærte 🌅


Det var en stor oplevelse for mig ❤️ Jeg føler at jeg via min deltagelse og mødet med alle disse skønne mennesker er kommet tæt på dem og tættere på mig selv - det er starten på en ny spændende rejse, som jeg hver dag tager nye skridt på 🧜‍♀️


Tak for alt det, der gik forud for denne oplevelse, de begivenheder, personer og elementer, der førte mig i denne retning - og ikke mindst tak til alle de skønne mænd og kvinder jeg mødte under opholdet ❤️:

Give thanks to the mother, Gaia 🌻

Give thanks to the father, Sun ☀️

Give thanks to the friends in the garden where the mother and the father are One 💫


Give thanks to the kitchen team 🧜‍♀️


En stor tak til alle: Ingen nævnt - ingen glemt 😉 Jeg ser frem til at ses igen ❤️